Det modsatte af autentisk lederskab er ikke til at leve med

Prøv at tænke på, hvor meget tid man bruger på en arbejdsplads i løbet af et liv.

Hvis der ligefrem er overarbejde, ekstraarbejde, salgsture, jobrejser, kurser og meget andet, så ender man jo med at se mere til dem, man arbejder sammen med, end hvad man ser til ens familie.

Jobbet bliver så meget af ens identitet, at man dårligt kan forestille sig et liv, hvor man ikke har det prædikat som det, man laver lige nu.

Så det bliver lidt et ekstra liv ved siden af, når man er sammen med familien i weekenden, og man tager på ferie – hvor man så også tjekker ens arbejdsmail med videre.

Man siger til sig selv, at man skal skære lidt ned på den arbejdsdont, men det må blive til næste år, for I år skal man lige…

Tænk så, hvis man ligefrem er chefen i firmaet. Så bruger man næsten al ens vågne tid med at tænke på firmaet, og man kan dårligt skelne mellem arbejde og fritid.

Sørg for at få det autentiske lederskab med

Man kan således blive stresset, og man kan dårligt se over ens egen næsetip, så medarbejderne begynder at spørge sig selv, om man har det godt, for man svarer lidt i øst og vest, når folk spørger en noget.

Måske kører man ikke bare på autopilot: Man er faktisk ved at bryde sammen.

Og det er fordi, at man ikke har det godt og har sig selv med i et autentisk lederskab, hvor man mærker efter, om tingene kører, som de skal, og om man er på vej i den rigtige retning.

Det kan betyde en stor forskel, at man lige stopper op og får hjælp til at finde ud af det, for selvom man synes, man ikke har tid til det, så er alternativet, at man knækker sammen og slet ikke kan tage sig af sit firma.

Så langt skulle det helst ikke komme ud.