Hvad skal du vide om gulvslibning

10 November 2020
Maya Hindsberg

editorial

Hvis du har en herskabslejlighed eller et hus i en af storbyerne, så har du med stor sikkerhed et trægulv. Det er noget, der virkelig kan gøre en bolig charmerende, men hvis ikke det bliver vedligeholdt, kan det hurtigt blive trist at se på.

Det er heller ikke kønt med ridser i gulvet, og det kan hurtigt få hele boligen til at se slidt og beskidt ud. Heldigvis er der en løsning – nemlig at få slebet gulvet. Det kan du enten gøre selv, og der er heldigvis mange vejledninger på nettet, eller du kan få en professionel til det, hvis du vil være på den sikre side.

 

Hvordan foregår slibning af gulve?

Når først du har konstateret at dit gulv har behov for at blive slebet, det kan f.eks. være når der er mange ridser i lakken, eller det generelt ser slidt ud, så kan du begynde at se på processen. 

Først vil man starte med en grovslibning af gulvet. Det bliver gjort for at rette ujævnheder og fjerne rester fra tidligere efterbehandlinger. På den måde får du en ensartet overflade på hele gulvet.

Derefter vil der blive foretaget en finslibning, som skaber en glat og pæn overflade. Til sidst vil gulvet blive efterbehandlet. Efterbehandlingen vil variere efter dit ønske, men forskellige materialer har forskellige fordele og ulemper, som de fleste professionelle vil gøre dig opmærksom på.

Skal du slibe det selv eller få en professionel til det?

Det er et godt spørgsmål og svaret afhænger meget af dig. Hvis du har pengene til at få professionelle til at lave en gulvafslibning, så vil det ofte sikre dig et godt resultat, de er jo professionelle af en grund, og du undgår dyre uheld. Hvis du gør det selv, er der en risiko for, at den manglende erfaring ødelægger dit gulv, men der er også penge at spare, hvis det går godt. Du skal dog gide lægge tiden i det.