Køb et smykke som morgengave

26 July 2020
Lotte Hindsberg

editorial

Efter et bryllup er det almindeligt at et nyt ægtepar giver hinanden en morgengave. Det er begge der giver hinanden en gave. Det kan være stort set hvad som helst men ofte er det et smykke. Især til kvinden, men da det i dag er mere almindeligt at mænd også bærer smykker er det også blevet almindeligt at en morgengave kan være et smykke til manden også. En morgengave er en gammel tradition, som kan føres helt tilbage til det 17ende århundrede.

Morgengave – en gammel tradition

Traditionen med at give en morgengave er gammel. Den stammer tilbage til det 17ende århundrede og her var det primært manden der gav en gave til sin hustru. Det var typisk en lille hytte og lidt jord. Det blev gjort fordi kvinden ikke automatisk arvede manden, hvis han døde og for at sikre at hun og børnene havde et sted at bo og noget at leve af, sikrede han hende ved at hun fik en morgengave. 

Udover at sikre ens hustru og moderen til ens børn hvis man var så uheldig at dø, var det også en tak til kvinden, som på bryllupsnatten skænkede sin mødom til manden.

Senere som kvinden fik flere rettigheder og kunne arve og dermed ikke var stillet så dårligt, ændrede traditionen sig til den vi kender i dag. I stedet for jord forærede manden ofte kvinden et smykke, ofte en medaljon med et billede af manden eller en hårlok.

Det var dengang primært kvinder der fik en gave, men det har ændret sig og i dag er det lige så meget kvinden der giver en gave til hendes nye mand. Samtidig har gaven udviklet sig til at den kan være meget andet end et smykke. Det kan f.eks. også være en oplevelsesgave eller hvad fantasien nu kan finde på.