Krav til dit nye tag
Skal du have lagt nyt tag? Så er der en række love og regler, som du skal forholde dig til. Du kan nemlig ikke altid selv bestemme, hvilket tag du vil have på dit hus. Der er nemlig både lovkrav fra bygningsreglementer, men også lokalplaner, som kan have unikke regler for netop dit område.
Så for at undgå at få fingrene i klemme og skulle lægge nyt tag igen, er det en god ide, at tjekke op på, hvad du må og ikke må. Hvis du hyrer nogle til at hjælpe med at lægge tag, vil de ofte kunne slå det op for dig, men hvis du gør det selv, er du på egen hånd.
Love og regler
Hvis du står og skal til at udskifte din tagbelægning, er det vigtigt, at du laver dit forarbejde, og undersøger, hvilke regler og love, der gælder. Typisk er der fire steder, du skal kigge. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som laver generelle love og regler, så er der tinglyste servitutter og lokalplaner, som fortæller om særlige regler for dit hus. Derudover kan du rådføre dig med producenter af tagbelægninger og brancheorganisationer.
Du vil som udgangspunkt skulle følge alle regler og anvisninger, da du, hvis der opstår en fejl, selv står til ansvar for fejl, og forsikringen dækker derfor ikke. De fleste producenter fraskriver sig også ansvar, hvis reglerne ikke er fulgt. Derudover vil kommunen potentielt bede dig om at fjerne dit tag, hvis du f.eks. har ændret taget på et fredet hus.
Generelle krav
Tage og tagbelægninger skal kunne lede regn og smeltevan væk, og derfor skal den have en bestemt hældning. Ofte vil det være nok, hvis hældningen er mere end 2,5 procent, hvilket er 2,5 cm pr. meter. Det kan dog også komme an på, hvad tagbelægningen er lavet af. Derudover er der også krav til brandsikkerhed, det kan f.eks. være tagpap eller tagsten.