Prøv sunde og lækre bananpandekager
Forkæl din familie
Det er de færreste i denne verden, der ikke sætter pris på en stor stak pandekager. Tidligere var pandekager noget børn fik serveret til dessert. I dag kan pandekager heldigvis serveres til både morgenmad, aftensmad og dessert, uden at det behøver at blive usundt af den grund.
For har du et par bananer liggende, så kan du med fordel putte dem i dine pandekager. Bananpandekager er nemlig både lækre, sunde, og så mætter de også rigtig godt. Med bananpandekager har du den helt rette overraskelse til at forkæle din familie søndag morgen.
Put moste bananer i dejen
Du behøver ikke at have været forbi en kokkeskole for at kunne lykkedes med dine bananpandekager. Du laver bare de pandekager, du plejer, og så putter du et par moste bananer i dejen. Mere simpelt kan det næsten ikke blive. Vil du have yderligere inspiration til et par lære bananpandekager, så kan du med fordel kigge på Alletiders Kogebog.
På denne web-kogebog finder du en god håndfuld opskrifter på, hvordan bananpandekager kan varieres, så du ikke altid ender med at servere det, som familien kender så godt. Du kan for eksempel lave bananpandekager med havregryn. Så får du et virkelig sundt og nærende måltid.
Undgå kalorier og madspild
Amerikanerne har som ingen andre folk taget pandekagerne til sig. I USA får man dog pandekagerne serveret med et godt lag sirup og smør til. Så usundt behøver det dog ikke at være herhjemme. På Alletiders Kogebog er der flere lækre opskrifter på bananpandekager, som du roligt kan sætte til livs, uden at du behøver frygte et alt for stort kalorieindtag. Og så er bananpandekager gode mod madspild.
Mange gør nemlig det, at de kasserer deres bananer, så snart de får den mindste brune plet. Laver du bananpandekager får du brugt dine overmodne bananer på en virkelig genial måde, så de ikke går til spilde.