Sådan bliver din altan bæredygtig

19 April 2022
Lærke L. S. Christensen

Bæredygtig by-beboer 

De seneste par år har bæredygtighed fyldt mere og mere i medierne, i vores forbrugsvaner og samtaler mellem venner og familie. Nogle er begyndt at spise mindre kød, mens andre lader bilen stå derhjemme, og i stedet hopper på cyklen, når de skal på arbejde.

En bølge af mennesker er begyndt at lade deres haver vokse vildt, for at skabe en bedre biodiversitet, for naturens insekter. Mange har desuden plantet en masse fine blomster, som særligt bierne har gavn af. Men hvordan kan du gøre dette, når du bor inde midt i byen? 

image

Byd bierne velkommen i dine altankasser 

Vil du også gerne hoppe med på vognen af vilde haver, kan du sagtens være med, også selvom din lejlighed måske kun har en lille altan. Selv små skridt, kan gøre en forskel! Din altan kan sagtens være et hyggeligt tilflugtssted for både dig og byens bier på én gang. Når man indretter sin altan, er der sjældent mange ting, som man kan ændre på. Så længe både gulvet og rækværk er i god stand, så har du et godt udgangspunkt. Derudover bør du finde ud af, om din altandør lukker tæt.

En utæt altandør kan lække væske ind i din lejlighed, og det kan ødelægge charmen ved selv de mest fredelige oaser. Trænger din altandør til en udskiftning, så kan du garanteret finde en dør, som passer lige netop din smag, hos klarfonster.se.

Så vilde blomster i dine plantekasser, højbede og altankasser  

Når din altan er sat i stand, kan du gå i gang med at indrette din og biernes hyggelige uderum. Der findes utallige former for fine plantekasser, som er perfekte i størrelsen, til en lille altan. Nogle kan endda stables, for maksimal udnyttelse af plads. På denne måde du kan så alt fra persille, til krokus og erantis, som er nogle af biernes yndlingsblomster!