Sådan finder du et godt autoværksted

07 October 2021
Steffen Petersen

editorial

Hvis du skal have din bil på værksted, så er der nogle ting, som du skal være opmærksom på. Hvis du ikke har et fast autoværksted, som du kan køre din bil hen til, så skal du ud og finde et autoværksted. Læs med her, hvor vi har listet tre ting, som du skal have med dig, når du skal i gang med at finde et nyt autoværksted til din bil. 

1. Få anbefalinger

Du er sikkert ikke den eneste blandt dine venner eller familie, der har bil. De kan henvise dig til deres egen autoværksted eller en, de har hørt godt om, som bor tæt på dig. Det er klart en fordel at lade dig forhøre blandt venner og familie. Så ved du, at det er et ordentligt sted, som de er tilfredse med. Når du leder efter en mekaniker, er det altid bedre at vælge en, der er anbefalet, fordi du vil kunne stole mere på deres arbejde end på resultaterne af en søgning på internettet.

 

2. Læs anmeldelser

Hvis du ikke kan få anbefalinger fra venner eller familie, så kan du altid bruge internettet som et sted, hvor du kan læse anmeldelser. Det er med til at give et overblik over om autoværkstedet er gode til deres arbejde, og om de kan levere tilfredsstillende resultater. Du kan både bruge Trustpilot eller Google som værktøjer til at læse anmeldelser. Det kan virke som en ekstra indsats at gennemgå alle anmeldelser, før du bestiller en tid, men i det lange løb vil det være det værd, så du kan få den bedst mulige service. Det er altid bedre at have en idé om, hvad du går ind til, før du bestiller en tid til noget. 

 

3. Ring til forskellige værksteder

Når du har fået indsnævret de autoværksteder, der er tættet på dig og med gode anmeldelser, så kan du ringe til dem og høre hvad de kan tilbyde. Det kan du skal have udskiftet dine dæk eller have din bil til dens årlige syn. Prisen kan derfor godt variere. Så er det bedre at ringe rundt og høre, hvor meget det skal koste dig.

Du kan altid bruge Google til at søge efter autoværksteder. Her kan du f.eks. skrive “værksted i Roskilde” eller den by, som du bor i, i søgefeltet. Så kommer der en masse resultater frem til dig.